OM OS
Om WEB2IT

 


WEB2IT har leveret hjemmesider siden 2003, hvor to Odense-drenge slog sig sammen om at lave deres eget webbureau. Siden dengang har teknologi-landskabet ændret sig uendeligt meget, og derfor har WEB2IT også udviklet sig. Vi har søsat hjemmesider af næsten enhver art, for både store og små virksomheder, inklusiv webshops og flersprogede hjemmesider. Vi har derudover også udvidet forretningen, så vi i dag også tilbyder kurser, SEO-analyser og ikke mindst at håndtere jeres virksomheds Google Workspace.

Vores måske største bedrift består i kontinuerligt at udvikle og vedligeholde vores eget bladrekatalogsystem, Paperturn. Paperturn er vokset til at blive et internationalt brand, som er blandt de mest anerkendte systemer til flipbooks, og en fantastisk vej til at præsentere dit brand, eller lave interaktive læringskataloger. Grundet Paperturns kontinuerlige vækst vandt vi i 2020 Børsens Gazellepris.

Det har altså ikke ligefrem stået stille ved vores kontorer i Odense. Dog har vores værdier, kundefokus og mentalitet ikke ændret sig. Hos os får du fortsat en varm behandling, dedikeret support, grundig problemløsning, og ikke mindst en rimelig pris.


Den bedste support - altid

Vores ypperste værdi er altid at levere den bedste support. Vi vil sikre os, at alle vore kunder får den hjælp, de skal have. Hvis du oplever fejl eller problemer med dit produkt kan du altid kontakte os, og vi vil bestræbe os på at løse fejlen så hurtigt som muligt.

Hvis du derimod blot søger mere viden om vores produkter, så er vi også tilgængelige og vil assistere dig så godt vi kan. Det har altid været vores ønske at have et tæt samarbejde med vores kunder, og det vil det også altid være i fremtiden.


Brugervenlighed i fokus

Vi kan stå 100% bag alle vore produkter, fra CMS til Google Workspace, kurser, analyser eller Paperturn-kataloger. Vi tror på at IT-løsninger kun er noget værd, hvis nogen har lyst til at bruge dem. Derfor arbejder vi kontinuerligt på at gøre vores løsninger så brugervenlige som muligt.

IT er til for mennesker, og derfor skal mennesker kunne bruge dem uden besvær. Skulle du alligevel have brug for sparring, så er vi klar til at hjælpe dig.


Denne hjemmeside anvender cookies

For yderligere detaljer omkring disse og om hvordan du håndterer dine indstillinger, se vores Cookie Politik.

Jeg accepterer cookies